Anatomi og fysiologi i samspil mellem hest og rytter

Claus Toftgaard er anerkendt for sin høje faglige ekspertise både som human fysioterapeut, dyrefysioterapeut og akupunktør, som han især bruger til at sætte fokus på samspillet mellem hest og rytter. Claus sætter hestevelfærden først, og guider os til at stole på vores intuition, føling og fornemmelse, når vi er sammen med hestene. Han guider os til at få en klar fornemmelse af egen krop og dens indvirkning på hesten. Hvor er det f.eks. hensigtsmæssigt at have sit tyngdepunkt, for ikke at forstyrre hestens balance?

I løbet af kurset gennemgår Claus anatomien på en måde, hvor du får indsigt i, hvordan hestens bevægelser begrænses eller frigøres af rytteren, hvordan rytterens ridning påvirker hesten fysisk og psykisk.

Dorte og Marianne vil i løbet af dagene sætte Claus’ viden i relation til de udfordringer, menneskene bliver opmærksomme på, ved at spotte det i hestens fysik og adfærd.

Praktisk om kurset

Claus har plads til 8 ekvipager, som han tester og arbejder med i små grupper. I grupperne bliver deltagerne trænet i egen sansning og intuition, hvor man lærer at spotte både hest og rytter for udfordringer og kvaliteter. Herunder vil Claus også komme med relevant vejledning til metoder til at hjælpe ekvipagen tilbage i balance.

På kurset er der både teori, praksis med hest, individuel undervisning med hest og simuleringsøvelser.
Vi anvender hestene på stedet.
Det meste af arbejdet foregår udendørs, så du skal medbringe masser af praktisk tøj til al slags vejr, da vi pt ikke har indendørs faciliteter til arbejdet med hest.

Du kan læse meget mere om Claus på hans hjemmeside: www.claustoftgaard.dk

Datoer

True Lead meritter
5.-6. september 2018 (afholdt)

Hold 2019 – 2020
dato undervejs – maj 2019

Adgangsgivende moduler

For at kunne deltage i kurset, skal du have afsluttet Lead 1.

Hesteguidet terapeut

Klik her for at komme tilbage til
oversigten over uddannelsens
indhold og kurser

Rideterapeut

Klik her for at komme tilbage til
oversigten over uddannelsens
indhold og kurser