Med hesten som guide 1

På dette modul retter vi fokus på at anvende Hesten som Guide i arbejdet med mennesker. Vi giver en grundig teoretisk gennemgang af heste og menneskers nervesystemer. Og gennem det praktiske arbejde skærper vi forståelsen af samspillet mellem heste og mennesker.

Uanset om mennesker er ramt af stress, depression, angst, smerter eller simpelthen ønsker hjælp til forandring, kan hestene gøre en forskel.

Hesten afspejler vores nervesystems aktuelle tilstand konstant, og er det disharmonisk, vil hesten gøre hvad som helst for at finde tilbage til mere harmoni. Den vil bruge forskellige instinktive redskaber så som orientering, bevægelse, flugt, kamp, dissociering og frys for at være med og afbalancere nervesystemet hos det væsen, den møder.

Den måde, hesten kommunikerer med os på, afspejler, hvem vi er, hvorfra vi kommunikerer, og hvordan vores budskab kommer ud. Vi er sikre på at få et ærligt svar, for hesten har ikke bagtanker, skjulte dagsordener eller kalkulerede reaktioner. I hesten får vi i stedet kommunikation med et autonomt nervesystem, som svarer instinktivt, og uden at dømme eller forherlige. Den er her og nu, og den responderer på det, den møder her og nu.

Samværet med hesten giver os derfor øjeblikkelig feedback på vores aktuelle tilstand, om vi er afklarede i forhold til, hvor vi vil hen, i hvilket tempo, og en afklaring i forhold til vores eget personlige rum. Kender vi vores rum? Ærer vi vores rum? Er vi stand til at sige både ja tak og nej tak fra et kærligt sted i os selv? Vi får mulighed for at blive set og modtaget som dem, vi er, uden forbehold.

Praktisk om modulet

På modulet er der både teori, praksis med hest, individuel undervisning med hest og simuleringsøvelser.
Vi anvender hestene på stedet. Det meste af arbejdet foregår udendørs, så du skal medbringe masser af praktisk tøj til al slags vejr, da vi pt ikke har indendørs faciliteter til arbejdet med hest.

Efter modulet forventer vi at den enkelte arbejder med stofområdet og vi giver en opgave, som arbejdes med og afleveres inden næste modul.

Hesteguidet terapeut

Klik her for at komme tilbage til
oversigten over uddannelsens
indhold og kurser

Rideterapeut

Klik her for at komme tilbage til
oversigten over uddannelsens
indhold og kurser