Hesteguidet Terapi – Chok/traume overbygning

Heste er ualmindeligt præcise og nænsomme traume terapeuter.

På dette modul vil vi sætte fokus på at lære, hvordan hesten kan hjælpe dig med at forstå hvad din klient har brug for. Åbne for din egen krop, og blive ved med at være i kontakt med både din egen og hestens kropslige signaler, for at kunne oversætte hesten guidning til klienten. Vi vil arbejde intenst med at få indblik i vores egen resonans og ikke stå i vejen for det uforudsigelige og umiddelbart mærkelige, som ofte er det der kommer når kroppen taler, og som hovedet ikke forstår.

Men hvad er et traume egentlig?

Et traumer er noget der sætter sig i os når, vi møder noget udefrakommende, som er så truende at vi ikke kan gøre noget ved det.

Det betyder, at hvis der er noget i vores omgivelser, der er gået galt eller har været uhensigtsmæssig for en sund udvikling af vores nervesystem, så vi ikke er i stand til at regulere vores syn på, hvad der reelt er farligt og hvad der er ufarligt.

Traumer eller andre ubehagelige oplevelser sidder i kroppen, og er ikke blevet forløst igennem livet. De vil ofte blive aktiveret, når vi oplever noget der er overvældende eller farligt.

At løsne traumer handler om at lære at opdage, at møde og at mestre de følelser der dukker op og at kunne være med alt det der sker inde i os. Det handler ikke bare om at komme op på hesten igen.
Vi må træne at åbne os for kontakt med os selv og det vi mærker. Hesten viser os tydeligt når vi ikke er i kontakt med os selv eller, hvis vi ikke er i forbindelse med vores krop og istedet tænker en masse tanker om, hvad der kunne galt.

Hestene er det vi kalder for kropskloge og er derfor i stand til at hjælpe mennesker med at løsne deres traumer. Heste er i stand til at med deres kropslige udtryk at vise hvordan vi mennesker kan håndtere vores traumer, mentale blokeringer, stress, angst og meget andet.

Kropslig vs. reflekterende

Der er masser af forskning der viser, hvordan dyr behandler deres traumer, men menneskets tænkende og reflekterende hjerne blokerer ofte for den visdom kroppen naturligt har for at forløse overvældende oplevelser. Vi mennesker undertrykker ofte netop de kropslige handlinger, der kunne hjælpe os med at hele os selv efter traumatiske oplevelser.

At være i kontakt er ikke noget vi kan læse os til. Det skal trænes. Vores kropslige reaktioner kan være meget forskellige. Vi kan blive bange og få lyst til at løbe væk. Vi kan stivne og føle os ubevægelige eller bliver følelsesmæssigt overvældet eller vi kan gå i panik. Alle disse handlinger virker uhensigtsmæssige, MEN de er på en måde kommet for at hjælpe. Hvis vi løber væk eller stivner risikerer vi nemlig ikke at genopleve det ubehagelige, der ligger gemt i os. Det er ganske enkelt overlevelses strategier.

Derfor går traume arbejdet ud på hele tiden at finde et sted i os, hvor vi kan føle os i sikkerhed. Ved at blive bevidste om og forløse hvad der foregår i vores krop, vil vi stille og roligt blive i stand til at udvide de områder, hvor vi føler os sikre, så vi tør møde os selv igen.

Praktisk om kurset

Vi anvender hestene på stedet. Det meste af arbejdet foregår udendørs, så du skal medbringe masser af praktisk tøj til al slags vejr, da vi pt ikke har indendørs faciliteter til arbejdet med hest.

Afslutning af dette kursus giver dig adgang til at tage din Eksamen i Hesteguidet terapi med chok, traume overbygningen.

Datoer

Hesteguidet terapeut

Klik her for at komme tilbage til
oversigten over uddannelsens
indhold og kurser

Rideterapeut

Klik her for at komme tilbage til
oversigten over uddannelsens
indhold og kurser